Mand på cykel i København

Bæredygtighed er en global dagsorden, man enten understøtter eller er i gang med at understøtte. Man kan ganske enkelt ikke melde sig ud af kampen for en mere bæredygtig udvikling af verden, sagde forfatter, foredragsholder og ledelsesekspert Steen Hildebrandt under en it-konference. Han pegede samtidig på dataunderstøttelse og forpligtende partnerskaber som to af nøglerne til at arbejde strategisk med FN’s Verdensmål.

For fire-fem år siden var bæredygtighed et punkt, der var begravet et stykke nede af prioriteringslisten i de fleste offentlige organisationer og private virksomheder. Hvis det altså overhovedet figurerede på listen.

I dag er bæredygtighed en topprioritet i langt de fleste organisationer. Kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere, medier og offentligheden generelt stiller i stigende grad spørgsmål til, hvordan en organisation arbejder med bæredygtighed. Hvis der ikke kommer et tilfredsstillende svar på dette hvordan, har man et forklaringsproblem, forklarede professor og ledelsesekspert, Steen Hildebrandt, da han gæstede en KMD-konference og holdt et oplæg om datadrevet ledelse i et bæredygtighedsperspektiv.

“Uanset om I er en kommune eller en virksomhed, er I nødt til at have en plan for, hvordan I vil medvirke til at indfri FN’s 17 Verdensmål. For ellers er der ingen, der vil tale med jer. Der er ingen, der vil arbejde for jer. Der er ingen, der vil investere i jer,” sagde han.

Bæredygtighed er en vindersag

Omvendt er der meget at vinde, hvis man melder sig ind i bæredygtighedskampen og begynder at dokumentere, hvordan man internt og eksternt arbejder for at fremme ét eller flere af FN’s 17 Verdensmål.

“Vinderne bliver dem, der udviser rettidig omhu og tager deres del af slæbet. Men det bliver også dem, der formår at gribe mulighederne. Der ligger masser af muligheder i at koble sin egen organisation på så gennemgribende en global dagsorden som bæredygtighed,” lød det.

Definér baseline

Fra et ledelsessynspunkt består arbejdet med bæredygtighed først og fremmest i at definere det udgangspunkt, man forpligtiger sig til at forbedre.

“Hvad er status? Hvad er situationen i vores organisation? Jeg ved godt, at I ikke har oceaner af tid til at lave en tværgående baseline, men I kan godt udarbejde en baseline på de parametre indenfor FN’s Verdensmål, som er relevante for netop jer. Det kan eksempelvis være på ligestillingsområdet eller bekæmpelsen af madspild.”

“I skal ikke tegne et billede af, hvordan I formentlig ser ud om fem eller 10 år. I skal tegne billedet af, hvordan I vil se om fem eller 10 år, hvis I arbejder strategisk med bæredygtighed i det tempo, I har råd og tid til.”

Forpligtende partnerskaber

Steen Hildebrandt citerede i sit oplæg et kinesisk ordsprog, der lyder således: ‘Hvis vi ikke ændrer retning, ender vi der, hvor vi er på vej hen.’

I alt for mange organisationer alt for mange steder suboptimerer man indenfor en faglig silo i stedet for at foretage gennemgribende optimeringstiltag på tværs af en værdikæde. Ofte fordi de enkelte ledere mangler en klar incitamentsstruktur fra topledelsen, der belønner holistiske tiltag.

“Ét af FN’s Verdensmål handler om at indgå og udbygge partnerskaber. Det taler direkte til udfordringerne ved at suboptimere. Jeg ved, at man i Grundfos har regnet ud, at hvis alt vand på kloden blev pumpet med moderne teknologi, kunne vi spare 10 pct. af verdens samlede energiforbrug. Det er et godt eksempel på, at vi er alt for sløsede med vores ressourcer, og at vi tænker alt for meget i siloer. Det batter først noget, når vi går sammen. Det gælder lande, virksomheder, kommuner, afdelinger og så videre.,” sagde Steen Hildebrandt.

“Derfor er partnerskaber så interessante. Vi kan spare, hvis vi samarbejder. Men vi kan ikke samarbejde optimalt indenfor de eksisterende organisationsstrukturer. Vi skal tage mere hensyn til helheden.”

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, teknologiske trends, opinionsstof og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tilmeld dig her