mobiltelefon

Det kan være fristende at gå på opdagelse i borgernes data, når man som offentlig institution arbejder med at forbedre velfærdsydelserne. Men vi må aldrig glemme, at dataindsamlingen skal være sagligt velbegrundet, og at den skal flugte med vores grundlæggende samfundsværdier, lyder det fra direktøren i Dansk IT.

Bare fordi vi kan, betyder det ikke, vi skal.

Hvis der var ét budskab, der stadig hang i luften, da direktør for Dansk IT, Rikke Hvilshøj, var færdig med at tale på KMD Insight-konferencen i oktober 2019, var det netop dette: Vi skal som organisationer, virksomheder og ikke mindst samfund gøre op med os selv, hvad vi vil bruge de nye teknologiske muligheder til, før vi slipper teknologierne løs.

Det er netop i dette spændingsfelt, begrebet dataetik opererer. Som Rikke Hvilshøj citerede fra scenen, beskæftiger dataetikken sig med ‘forholdet mellem teknologi og borgernes rettigheder, retssikkerhed og grundlæggende samfundsmæssige værdier’.

Data er guld, men…

Hvorfor er det overhovedet relevant at bruge tid på dataetik? Det er det, fordi vi lever i en spændende tid med mange muligheder for at opsamle og anvende data i nye sammenhænge.

“Vi hører tit, at data er guld. Og det er det også for dem, der høster data. Men man skal huske, at data også er magt over dem, der leverer deres data, og den magt skal forvaltes på en ordentlig måde. Statsmagtens legitimitet i et demokratisk samfund er, at der er tillid til den måde, staten udøver sin magt på. I Danmark er det en grundværdi, at befolkningen har høj tillid til staten, og derfor skal vi også høste borgernes data med omtanke,” sagde Rikke Hvilshøj.

“Høj tillid mellem borgerne og staten er ikke en værdi, vi bliver ved med at have, bare fordi vi har været gode til at dyrke den historisk. Tilliden mellem borgerne og staten skal hele tiden passes og plejes.”

Værdiløse data

Rikke Hvilshøj kom med velkendte eksempler på it-sikkerhedshændelser indenfor det offentlige, hvor borgernes data er blevet anvendt på andre måder end dem, der blev opgivet, da borgenes data blev indsamlet.

“Risikoen ved sådanne tilfælde er for det første, at borgerne i fremtiden takker nej, når de bliver spurgt, om de vil deltage i en undersøgelse. For det andet risikerer man, at de afgiver usande oplysninger, fordi de spekulerer i, hvordan deres data vil blive anvendt. Hvis borgerne opgiver de data, som, de tror, er bedst for dem at opgive, i stedet for de data, som er sande, kan vi ikke bruge deres data til noget som helst. Så mister dataene al værdi.”

Tværgående analyser

Tværgående analyser er én af de teknologiske muligheder med størst potentiale indenfor offentlig digitalisering. I tværgående analyser kan man eksempelvis samkøre oplysninger om en borgers jobsituation med socialdata og sundhedsdata for at kunne tilbyde vedkommende en forbedret uddannelses- eller beskæftigelsesindsats. Men også på dette område mindede Rikke Hvilshøj om, at nye teknologier er forbundet med nye former for ansvar.

“Fordi man har fire objektive datasæt, får man ikke nødvendigvis en femte objektiv sandhed ved at samkøre alle data. Det er en vigtig pointe, hvis man sidder som fagmedarbejder og eksempelvis har adgang til data fra andre domæner. Data, der er indsamlet i én faglig sammenhæng, skal forstås i den kontekst, de er indhentet. Man kan ikke bare flå dem ud af sammenhæng og spotte et helt nyt mønster,” sagde Rikke Hvilshøj.

“Vi skal blive bedre til at gøre opmærksom på konsekvensen af at samkøre data og forholde os kritisk til kvaliteten af de data. I dag er det ikke længere kun eksperter i hjørnet af en organisation, der har adgang til mange data. Data er blevet bredt tilgængelige. Derfor har vi brug for, at dem, der behandler data, er udstyret med de rigtige kompetencer til at arbejde med tværgående data. Og så skal vi spørge, hvem der træffer beslutningerne om brugen af de data. Er det den enkelte fagmedarbejder? Er det en chef? Direktøren? Direktionen? Politikerne?”

Dataetik bør være et politisk spørgsmål

Rikke Hvilshøj mener, at det faktisk bør være en politisk beslutning, hvordan og hvornår vi skal bruge data til at løse en ny, faglig problemstilling.

“Indtil vi får bedre styr på brugen af data, mener jeg, at det bør være genstand for en demokratisk, politisk debat, hver gang vi skal tage en ny beslutning om, hvordan vi vil samkøre og bruge data. Hvilke fordele og ulemper har det? Hvor langt bør vi gå? Hvilken samfundsværdi har det osv.? Det ansvar mener jeg ikke, at man kan lægge over på skuldrene af de enkelte fagmedarbejdere,” sluttede Rikke Hvilshøj.

Hold dig opdateret

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få de seneste nyheder, teknologiske trends, opinionsstof og invitationer til arrangementer direkte i din indbakke.

Tilmeld dig her