Imran Rashid på KMD STEAM19

For meget støj og spildtid. For lidt koncentration og nærvær. Speciallæge og forfatter Imran Rashid forklarer, hvad der sker i hjernen, når vi lader de digitale værktøjer styre vores hverdag.

Kan du overhovedet huske tiden før laptops, smartphones og tablets? Det er svært. Vores teknologiske hjælpemidler er i dag så integreret i vores hverdag, at vi glemmer, at de – i den store historiefortælling – er relativt nye opfindelser. Faktisk er teknologierne så nye, at lægevidenskaben ikke aner, hvordan de påvirker vores hjerner på lang sigt.

Vores hjerne fungerer efter principper udviklet gennem tusinder års evolution. Den skelner ikke mellem, hvad der er relevant og irrelevant information. Den registrerer det hele. Dette always on-paradigme har ført til velkendte og dokumenterede problemer med stresssymptomer og dårlig nattesøvn.

Fra et sundhedsvidenskabeligt synspunkt har vi med andre ord skabt nogle digitale værktøjer, som vi bruger i stor stil, men som vi faktisk ikke har lært at beherske.

Alle har et ansvar

Det var på denne baggrund, Imran Rashid holdt et oplæg under KMD STEAM-konferencen i september 2019. Imran Rashid er speciallæge i almen medicin og serie it-iværksætter og har i flere år skrevet bøger og holdt foredrag om mødet mellem vores gamle hjerner og ny teknologi.

Hans ærinde er at hjælpe mennesker med at forstå, hvordan og hvorfor deres hjerne reagerer, som den gør, når den bliver udsat for digitale påvirkninger. For med øget forståelse kan organisationer tage mere ansvar for kulturen på arbejdspladsen, og den enkelte medarbejder kan opstille nogle sundere digitale spilleregler for sig selv.

Imran Rashid under sit oplæg på KMD STEAM19

Speciallæge og forfatter Imran Rashid forklarer, hvad der sker i hjernen, når vi lader de digitale værktøjer styre vores hverdag.

10 pct. bevidst adfærd

Fra scenen forklarede Imran Rashid, at menneskets biologiske artsbetegnelse, homo sapiens, faktisk tenderer falsk varebetegnelse. Oversat fra latin betyder det nemlig ‘det tænkende menneske’, og det er lidt af en tilsnigelse. For vi tænker langt mindre over vores adfærd, end vi tror. 90 pct. af vores adfærd er baseret på instinkter og rutiner. Kun 10 pct. er bevidst, rationel adfærd.

“Det er den hjerne, I har. Ikke den hjerne, I håbede, I havde,” sagde Imran Rashid til salen og understregede dermed, at vi kan have nok så fine intentioner om at slå logikken til, men det er kodet ind i vores urgamle centralnervesystem, at hjernen fokuserer på at tilfredsstille vores umiddelbare behov.

Brug den tænkende del af hjernen

Imran Rashid refererede til et studie, hvor 75 pct. havde svaret, at de minimum spildte to timer om dagen, fordi de blev forstyrret på arbejdet, og at de i gennemsnit skiftede arbejdsopgave hvert tredje minut. Et andet studie viste, at det gennemsnitligt tager 23 minutter for et menneske at komme tilbage i koncentreret tilstand efter en distraktion.

Digital støj og endeløse plings! fra telefonen er én af de største trusler mod vores evne til at fokusere og få arbejdsopgaver fra hånden. Vi kan – bogstavelig talt – ikke lade være med at reagere, når der popper en notifikation op, når der tikker en e-mail ind osv. Derfor er vi nødt til at indstille vores systemer og applikationer på en sådan måde, at vi aktivt skal tilvælge dem, lød opfordringen.

“Hvad er det, I bliver betalt for, når I går på arbejde? Det er at bruge den tænkende del af jeres hjerne. Hvis den hele tiden bliver forstyrret, kan den ikke fokusere.”

Digitale popcorn

Vi lægger slet ikke mærke til det, når vi over tid opbygger en dårlig digital vane. Vi har eksempelvis vænnet os til, at et øjebliks ro er ensbetydende med, at vi griber ud efter mobiltelefonen.

Tech-producenterne bærer et ansvar for dårlige digitale vaner, fordi de ved, hvordan man designer løsninger, der nonstop fodrer os med input. En slags digitale popcorn, der stjæler vores opmærksomhed.

Men vi bærer også selv ansvaret for de digitale svinkeærinder. Cirka halvdelen af de daglige distraktioner er nemlig selvpåførte. Hvis vi ikke lærer at tøjle vores impulser, vænner vi hjernen til, at den hele tiden skal forstyrres.

Speciallæge og forfatter Imran Rashid forklarer, hvad der sker i hjernen, når vi lader de digitale værktøjer styre vores hverdag.

Imran Rashid på scenen under hans indlæg på KMD STEAM-konferencen 17. september 2019.

Værdien af den lille pause

Vejen til et bedre digitalt helbred går derfor bl.a. gennem øget selvkontrol. Når vi bliver bedre til at kontrollere vores impulsive behov, er vi samtidig i gang med at forme adfærd, der på sigt kan blive til en god vane.

Vejen til et bedre digitalt helbred går også gennem flere mentale pauser, sluttede Imran Rashid af med at sige. Dels og vigtigst den lange pause om natten, hvor både krop og hjerne slapper af, mens vi sover. Men også de korte pauser i hverdagen, hvor vi lukker ned for alt digitalt input.

“Mange mennesker prioriterer ikke den lille pause. Men det svarer til, at de kører på motorvejen med speederen i bund og ikke kan bremse, selvom de mangler brændstof. Vi har opbygget så dårlige digitale vaner, at vi ikke ved, hvordan vi sætter farten ned, når vi er trætte, og det skaber store problemer for vores mentale helbred.”

Imran Rashid er uddannet speciallæge i almen medicin, forfatter, foredragsholder, iværksætter m.m. Artiklen bygger på hans oplæg til KMD STEAM-konferencen 17. september 2019.

5 gode råd til et bedre digitalt helbred

  1. Køb et vækkeur. Respektér dit søvnbehov og få så meget kvalitetssøvn som muligt
  2. Brug flytilstanden på telefonen. Den virker også på jorden
  3. Fjern notifikationer fra dine apps. Ellers konkurrerer verdens tech-giganter med familie og venner om din opmærksomhed
  4. Planlæg imod din natur. Selvkontrol er dit bedste værn mod digitale fristelser
  5. Få din daglige restitution. Du er den eneste, der kan give dig selv en mental pause